Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi, antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Qui hábitas in cælis, * miserére nobis.
Psalmus 122 [1]
122:1 Ad te levávi óculos meos, * qui hábitas in cælis.
122:2 Ecce, sicut óculi servórum * in mánibus dominórum suórum,
122:2 Sicut óculi ancíllæ in mánibus dóminæ suæ: * ita óculi nostri ad Dóminum, Deum nostrum, donec misereátur nostri.
122:3 Miserére nostri, Dómine, miserére nostri: * quia multum repléti sumus despectióne:
122:4 Quia multum repléta est ánima nostra: * oppróbrium abundántibus, et despéctio supérbis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Qui hábitas in cælis, miserére nobis.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Thou who dwellest in heaven, * have mercy on us.
Psalm 122 [1]
122:1 Jeg løfter mine øjne til dig, * du, som bor i himlen.
122:2 Som trælles øjne * er rettet mod deres herres hånd
122:2 Og trælkvindens øjne er rettet mod hendes frues hånd, * sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud, til han er os nådig.
122:3 Vær os nådig, Herre, vær os nådig! * Vi er mættede med foragt,
122:4 Vi er overmætte * af de sorgløses spot, de overmodiges foragt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Thou who dwellest in heaven, have mercy on us.
|
Ant. Adiutórium nostrum * in nómine Dómini.
Psalmus 123 [2]
123:1 Nisi quia Dóminus erat in nobis, dicat nunc Israël: * nisi quia Dóminus erat in nobis,
123:2 Cum exsúrgerent hómines in nos, * forte vivos deglutíssent nos:
123:3 Cum irascerétur furor eórum in nos, * fórsitan aqua absorbuísset nos.
123:5 Torréntem pertransívit ánima nostra: * fórsitan pertransísset ánima nostra aquam intolerábilem.
123:6 Benedíctus Dóminus * qui non dedit nos in captiónem déntibus eórum.
123:7 Ánima nostra sicut passer erépta est * de láqueo venántium:
123:7 Láqueus contrítus est, * et nos liberáti sumus.
123:8 Adiutórium nostrum in nómine Dómini, * qui fecit cælum et terram.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Adiutórium nostrum in nómine Dómini.
|
Ant. Our help is * in the name of the Lord.
Psalm 123 [2]
123:1 Hvis ikke Herren havde været med os, det skal Israel sige, * hvis ikke Herren havde været med os,
123:2 Dengang mennesker rejste sig mod os, * da havde de slugt os levende
123:3 I deres flammende vrede mod os, * da var vandet skyllet over os,
123:5 Floden var strømmet over os, * da var det brusende vand strømmet over os.
123:6 Lovet være Herren, * der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder!
123:7 Vort liv blev reddet som fuglen * fra fuglefængernes fælde.
123:7 Fælden blev knust, * og vi blev reddet.
123:8 Vi har vor hjælp i Herrens navn, * himlens og jordens skaber.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Our help is in the name of the Lord.
|
Ant. In circúitu pópuli sui * Dóminus, ex hoc nunc et usque in sǽculum.
Psalmus 124 [3]
124:1 Qui confídunt in Dómino, sicut mons Sion: * non commovébitur in ætérnum, qui hábitat in Ierúsalem.
124:2 Montes in circúitu eius: * et Dóminus in circúitu pópuli sui, ex hoc nunc et usque in sǽculum.
124:3 Quia non relínquet Dóminus virgam peccatórum super sortem iustórum: * ut non exténdant iusti ad iniquitátem manus suas.
124:4 Bénefac, Dómine, bonis, * et rectis corde.
124:5 Declinántes autem in obligatiónes addúcet Dóminus cum operántibus iniquitátem: * pax super Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In circúitu pópuli sui Dóminus, ex hoc nunc et usque in sǽculum.
|
Ant. The Lord standeth round his people * from this time forth and for evermore.
Psalm 124 [3]
124:1 De, der stoler på Herren, er som Zions bjerg, * det rokkes ikke, det står fast for evigt.
124:2 Bjerge omgiver Jerusalem, * og Herren omgiver sit folk fra nu af og til evig tid.
124:3 Nej, uretfærdighedens scepter skal ikke hvile over de retfærdiges arvelod, * så de retfærdige rækker deres hånd til uret.
124:4 Herre, vær god mod de gode * og mod de oprigtige!
124:5 Men dem, der går krogveje, skal Herren føre bort sammen med forbryderne. * Fred over Israel!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord standeth round his people from this time forth and for evermore.
|
Ant. Magnificávit Dóminus * fácere nobíscum: facti sumus lætántes.
Psalmus 125 [4]
125:1 In converténdo Dóminus captivitátem Sion: * facti sumus sicut consoláti:
125:2 Tunc replétum est gáudio os nostrum: * et lingua nostra exsultatióne.
125:2 Tunc dicent inter gentes: * Magnificávit Dóminus fácere cum eis.
125:3 Magnificávit Dóminus fácere nobíscum: * facti sumus lætántes.
125:4 Convérte, Dómine, captivitátem nostram, * sicut torrens in Austro.
125:5 Qui séminant in lácrimis, * in exsultatióne metent.
125:6 Eúntes ibant et flebant, * mitténtes sémina sua.
125:6 Veniéntes autem vénient cum exsultatióne, * portántes manípulos suos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Magnificávit Dóminus fácere nobíscum: facti sumus lætántes.
|
Ant. The Lord hath * done great things for us, whereof we rejoice.
Psalm 125 [4]
125:1 Da Herren vendte Zions skæbne, * var det, som om vi drømte.
125:2 Da fyldtes vor mund med latter, * vor tunge med jubel.
125:2 Da sagde man blandt folkene: * Herren har gjort store ting mod dem.
125:3 Herren har gjort store ting mod os, * og vi blev glade.
125:4 Vend vor skæbne, Herre, * som strømme i Sydlandet!
125:5 De, der sår under tårer, * skal høste med jubel.
125:6 Grædende går han ud, * mens han bærer såsæden;
125:6 Med jubel vender han hjem, * mens han bærer sine neg.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord hath done great things for us, whereof we rejoice.
|
Ant. Dóminus ædíficet * nobis domum, et custódiat civitátem.
Psalmus 126 [5]
126:1 Nisi Dóminus ædificáverit domum, * in vanum laboravérunt qui ædíficant eam.
126:1 Nisi Dóminus custodíerit civitátem, * frustra vígilat qui custódit eam.
126:2 Vanum est vobis ante lucem súrgere: * súrgite postquam sedéritis, qui manducátis panem dolóris.
126:3 Cum déderit diléctis suis somnum: * ecce heréditas Dómini fílii: merces, fructus ventris.
126:4 Sicut sagíttæ in manu poténtis: * ita fílii excussórum.
126:5 Beátus vir, qui implévit desidérium suum ex ipsis: * non confundétur cum loquétur inimícis suis in porta.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dóminus ædíficet nobis domum, et custódiat civitátem.
|
Ant. The Lord builds * the house and keeps the city.
Psalm 126 [5]
126:1 Hvis ikke Herren bygger huset, * arbejder bygmestrene forgæves.
126:1 Hvis ikke Herren våger over byen, * våger vægteren forgæves.
126:2 Det er forgæves, at I fra tidlig morgen * til sent om aftenen slider for det daglige brød;
126:3 For den, Herren elsker, får det, mens han sover. * Sønner er en gave fra Herren, moderlivets frugt er lønnen.
126:4 Som pile i krigerens hånd * er sønner, man får i sin ungdom.
126:5 Lykkelig den mand, der fylder sit kogger med dem; * de bliver ikke til skamme, når de taler til deres fjender i porten.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord builds the house and keeps the city.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Commune aut Festo}
Sir 31:8-9
Beátus vir, qui invéntus est sine mácula, et qui post aurum non ábiit, nec sperávit in pecúnia et thesáuris. Quis est hic, et laudábimus eum? fecit enim mirabília in vita sua.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Iste Conféssor Dómini, coléntes
Quem pie laudant pópuli per orbem,
Hac die lætus méruit suprémos
Laudis honóres.
Qui pius, prudens, húmilis, pudícus,
Sóbriam duxit sine labe vitam,
Donec humános animávit auræ
Spíritus artus.
Cuius ob præstans méritum, frequénter,
Ægra quæ passim iacuére membra,
Víribus morbi dómitis, salúti
Restituúntur.
Noster hinc illi chorus obsequéntem
Cóncinit laudem celebrésque palmas,
Ut piis eius précibus iuvémur
Omne per ævum.
Sit salus illi, decus atque virtus,
Qui, super cæli sólio corúscans,
Tótius mundi sériem gubérnat,
Trinus et unus.
Amen.
℣. Iustum dedúxit Dóminus per vias rectas.
℟. Et osténdit illi regnum Dei.
|
Chapter Hymn Verse {from the Common or Feast}
Sir 31:8-9
Lykkelig den rige, som blev fundet udadlelig, og som ikke løb efter guldet. Vis os ham, så vi kan prise ham lykkelig, for han har gjort noget underfuldt i sit folk!
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
This the confessor of the Lord, whose triumph
Now all the faithful celebrate, with gladness
On this feast day year by year receiveth
Merited honors.
Saintly and prudent, modest in behaviour,
Peaceful and sober, chaste was he, and lowly.
While that life’s vigour, coursing through his members,
Quickened his being.
Sick ones of old time, to his tomb resorting,
Sorely by ailments manifold afflicted,
Oft-times have welcomed health and strength returning,
At his petition.
Whence we in chorus gladly do him honour,
Chanting his praises with devout affection,
That in his merits we may have a portion,
Now and forever.
His be the glory, power and salvation,
Who over all things reigneth in the highest,
Earth’s mighty fabric ruling and directing,
Onely and Trinal.
Amen.
℣. Herren ledte den retfærdige ad rette vej.
℟. Og viste ham Guds rige.
|
Canticum: Magnificat {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Hic vir despíciens mundum * et terréna, triúmphans, divítias cælo cóndidit ore, manu.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen eius.
1:50 Et misericórdia eius, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini eius in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Hic vir despíciens mundum et terréna, triúmphans, divítias cælo cóndidit ore, manu.
|
Canticum: Magnificat {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. Lykkelig den mand, * som ringeagtede jordiske og verdslige ting, og med mund og hånd har samlet sig skatte in himlen.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Lykkelig den mand, som ringeagtede jordiske og verdslige ting, og med mund og hånd har samlet sig skatte in himlen.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui Indiárum gentes beáti Francísci prædicatióne et miráculis Ecclésiæ tuæ aggregáre voluísti: concéde propítius; ut cuius gloriósa mérita venerámur, virtútum quoque imitémur exémpla.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Commemoratio Feria III infra Hebdomadam I Adventus
Ant. Quǽrite Dóminum, dum inveníri potest: invocáte eum, dum prope est, allelúia.
℣. Roráte, cæli, désuper, et nubes pluant iustum.
℟. Aperiátur terra, et gérminet Salvatórem.
Orémus.
Excita, quǽsumus, Dómine, poténtiam tuam, et veni: ut ab imminéntibus peccatórum nostrórum perículis, te mereámur protegénte éripi, te liberánte salvári:
Qui vivis et regnas cum Deo Patre, in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Gud, du som ville føre Indiens folk til din Kirke ved den salige Franciskus' prædiken og undergerninger, forund os i nåde, at vi, som ærer hans herlige fortjenester, også må efterligne ham som et mønster på dyder.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Commemoration Feria III infra Hebdomadam I Adventus
Ant. Søg Herren, når han er at finde, kald på ham, når han er nær. Halleluja.
℣. Drop down dew, ye heavens, from above, and let the clouds rain the Just.
℟. Let the earth be opened, and bud forth the Saviour.
Lad os bede.
Herre, rejs dig i din vælde og kom, for at vi må findes værdige til ved din beskyttelse at udrives fra vores synders truende farer og ved din nåde at blive frelst.
Du, som lever og råder med Gud Fader i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|